I sin rørende og inderlige selvbiografi fortæller Marie Carmen Koppel åbent om sit liv i musikmiljøet og livet som sangerinde, hustru og mor. Hun skriver også om et tværkulturelt ægteskab, om at overleve type 1-diabetes og om at finde fodfæste igen. Til læsere af livsbekræftende selvbiografier.
Med kærligheden og livsmodet som ledetråd fortæller sangerinden Marie Carmen Koppel om sit liv fra opvæksten i en musikalsk familie til ungdomsårene i det københavnske musikermiljø. Hun beskriver karrieren som soul- og gospelsanger, familielivet og ægteskabet med sin marokkanske mand samt mobning og kulturmøder, der til tider byder på absurde optrin. En stor del af Koppels livsberetning handler om den sygdom hun som 42-årig blev hun akut indlagt med: uopdaget type 1-diabetes. Hun skildrer nætter med svingende blodsukker, behandling, øjenkontroller og angst, men også hvordan man rejser sig igen.
Bogen giver et godt indblik i Marie Carmen Koppels spektakulære karriere, som er spændende og interessant at følge. Det, der giver bogen ekstra pondus, er dog de åbent og ærlige nedslag i de udfordringer, livet har givet hende - ikke mindst chokket over at få konstateret type 1-diabetes. Koppels livsbekræftende skildringer af kærligheden som en styrke i livet er smittende og meget læseværdige.
Kan anbefales samme læsere som har nydt Synger du stadig?.